views
Samsung
Music Galaxy
Samsung Music Galaxy

Artigeardit leverede moshpits og øm fællessang

Tænker kun på dig

Artigeardit

Tænker kun på dig

Artigeardit

Tænker kun på dig

Artigeardit

Tænker kun på dig

Artigeardit

»En kæmpe range af sange, man ikke forventede«. De heldige fans elskede det, da en af dansk hiphops definerende stemmer lige nu spillede en eksklusiv Samsung Music Galaxy-koncert i Store Vega.

Det er efterhånden et årti siden, at en ung rapper ved navn Ardit Aliti uploadede sin første sang til nettet. Han valgte at kalde sig Artigeardit, men vidste nok ikke, at det upload skulle blive startskuddet til en af de vigtigste karrierer i dansk hiphop.

Det beviste et fyldt Store Vega igen, da rapstjernen spillede sin anden Samsung Music Galaxy-koncert nogensinde. Og efter sommerens Orange Scene-milepæl var det et intimt rum, det heldige publikum, der havde vundetbilletter til koncerten, trådte ind i.

På scenen stod Artigeardit med fuldt band, som gav en organisk lyd, der fik numrene til at tage sig ud på helt nye måder, i forhold til hvordanpublikum måske kendte dem i forvejen.

Den nye ‘Tænker kun på dig’ blev spillet i en intens, næstenpunkrocket udgave, hvor sangens producer, Marius Iversen, gav den gas på guitaren – et instrument, der også leverede tekstur til numre som ‘Gothersgade’ og ‘Lov mig 1 ting’.

GODT RUNDT I BANGER-KATALOGET

Artigeardit | Store VEGA

Med en perlerække af storroste album på cv’et, sørgede Artigeardit for, at showet kom godt rundt i det massive katalog af bangers – hele vejen fra debut-ep’en ‘Fristelse fordærver’ fra 2016 til årets hit ‘Seaside’, samt udvalgte skæringer fra det personlige mesterværk ‘Længe leve’.

Det gav pote hos publikum, blandt andre vennerne Nina og Ariana, der havde sikret sig pladser allerforrest.

»Det var megafedt. En kæmpe range af sange, man ikke forventede: ‘Værformig’ og ‘Voicemail’«, fortalte Ariana. »Altså jeg ryster helt – og jeg sveder også«.

Ardit var også rørt over publikums reaktion på hans optræden. 

»Det er en magisk følelse, jo – at hele salen står og synger med på et omkvæd, man lavede som en 19-årig i et studie i Aarhus og ikke anede, at det ville blive det nummer, det er. Det er en vanvittigt givende følelse. Det er det fedeste ved koncerter«, sagde han bagefter.

Ariana
og Nina
Signe
Viktor

»MAN NÅR LIGE AT FALDE NED«

Som koncertens næstsidste nummer spillede Ardit fanfavoritten ‘Kom af sig selv’, hvor han holdt en lang kunstpause inden andet omkvæd, så man næsten skulle tro, at sangen var slut. Og så snart dét omkvæd var slut, kom der endnu en kunstpause efterfulgt af et tredje omkvæd … og et fjerde derefter. Og hver gang Ardit satte et nyt omkvæd i gang, aktiverede han moshende menneskemasser i publikum.

Det førte blandt andet til begejstring hos Viktor, der var til koncerten.

»Man når lige at falde ned efter at have været helt oppe – og så kommer han tilbage og flyver. Det er fantastisk«.

‘Kom af sig selv’ var egentlig ikke et af de største hits på tracklisten, da albummet ‘Idiot’ udkom i 2020. Det krævede lidt ekstra arbejde, konstaterede Ardit efter Samsung Music Galaxy-showet.

»Den fik først et liv, efter vi begyndte at spille den til koncerterne. Der fandt vi ud af, at den kunne noget. Og derfra begyndte folk også at høre den, fordi de tog minderne med sig fra koncerterne. Så jeg tror, der er mange sange, som skal prøves af live, for de er lavet til live-publikummer«, sagde han.

Artigeardit | Store VEGA

SIGER FARVEL SAMMEN

Efter ‘Kom af sig selv’ afsluttede Artigeardit showet med sjæleren ‘Voicemail’.

»At slutte af med en fællessang er jo en meget fed måde at få samlet hele salen på«, forklarede Ardit.

»Det er ikke kun mig, der slutter af som en eller anden kæmpestor superstjerne på scenen, men vi slutter det faktisk af sammen. Vi siger farvel til hinanden, og så går vi. Og det, synes jeg, er fucking fedt«.

Fanen Viktor var enig: »Når han får os til at synge sammen, er det der, hvor det er rigtig fedt. Det skaber fællesskab. Især til sidst på ‘Voicemail’, hvor han slukker for al lyd, og så er det bare os, der får lov til at være der«.

Og det var langt fra det eneste tidspunkt, hvor der var massiv fællessang. Hvis der var et nummer med en gæstekunstner, der ikke kunne være der, stod publikum øjeblikkeligt klar til at erstatte hele vers fra Lamin eller Kesi – for ikke at forglemme Barselonas medrivende omkvæd på ‘Stå op gå ned’.

I GODT SELSKAB

Artigeardits Vega-koncerter den seneste i en lang række af shows, der er afviklet i samarbejde med Samsung Music Galaxy. Han gæstede Samsung Music Galaxy for første gang i 2020 til en session med albummet ‘Held og lykke med at komme hjem’.

Tidligere har navne som Blæst, Mumle, Lukas Graham, Tessa og Icekiid prøvet kræfter med formatet. Med konceptet har Samsung skabt eksklusive rum, hvor kunstnernes ubegrænsede kreativitet og visioner får lov at komme til udtryk.

GODT RUNDT I BANGER-KATALOGET

Deeper into the galaxy